Kurser til fagfolk

Vi har siden 2008 arbejdet med undervisning spil og lege, der skaber læringslyst hos børn. 

Vores kurser kan holdes hos jer eller i vores Læringshave. Der er mange læringsmuligheder udendørs. Undervisning i haven bringer børn ud af den almindelige forestilling om skolen og motiverer til at gå i gang og prøve noget på en ny måde. Læringsrum udenfor får også os fagfolk til at tænke mere kreativt i vores fag.

Vi rådgiver og hjælper med at udvikle og indrette læringshaver til skoler og SFOer og giver inspiration til, hvordan de kan bruges.

Vores projekter og samarbejdspartnere

Danmarks Radio

Tigermor og lektiekuren

Xinxin og de fortabte indvandrere

Sådan opdrager du en vinder

Time2learn har været læringseksperter på flere DR1 dokumentar-udsendelser. Programmer der kobler den kinesiske arbejdsdiciplin med danske læringsmetoder.

Skolestøtte til børn i familiepleje

Time2learn har stået for undervisning samt rådgivning til forældre i SFIs* projekt.

* SFI (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) skiftede i 2017 navn til VIVE.

Lær for livet

Time2learn stod for udviklingen af skolecamps Egmont Fondens Camps Lær for livet – alle konkrete øvelser, lege og spil og detaljerede håndbøger til de første udførelser af dansk-, matematik- og engelskcamps.

Time2learn har stået for instruktion til projektets lærere, så de selv kunne forsætte fremadrettet. 

Mig og min plejefamilie

Mig og min plejefamilie – en hånd til bedre trivsel er et forskningsprojekt, for børn og unge, der er anbragt i familiepleje.

Time2learn har stået for undervisning af plejeforældre og udvælgelse af læringsspil til den enkelte familie. Se mere om projektet i evalueringsvideoen:

Vær med på kursus

Har I lyst til at komme på kursus, så er I meget velkomne. Her i videoen kan I få et lille indblik i, hvordan vores kurser foregår. 

Vores kurser er praktiske, så lærere og pædagoger afprøver masser af metoder og spil. Fokus kan være på en bestemt type børn, en bestemt alder eller bestemte fagområder fx læseindlæring, matematik til mellemgruppen, aktiv undervisning ude, forældreinddragelse o.s.v. Vi aftaler fra gang til gang.

Ring eller skriv endelig, så vi kan få en snak om, hvad I har brug for på jeres skole, institution eller SFO.

Udendørs læringsrum

Hvad laver børn i en have? Leger, undersøger, spiser, arbejder, hygger sig med andre, kæm­per og fordyber sig – de griner, hopper og lærer. Her får børn optimale betingel­ser for at vokse.

En læringshave er en gave til børn, der skal lege og lære. Blokeringer fjernes, lyden for­svinder ud i det blå, og det giver en helt anden ro. Man kan stå og ’dimse’ med blade eller små pinde. Der er plads til at løbe, hoppe, lege og spille med alt det faglige, som børnene skal lære – luften gør alle mere vågne, og man kan kon­centrere sig i læn­gere tid.

Det kræver materialer, der er egnede til vind og vejr og holder til børns leg, før undervisningen udenfor lykkes. I Time2learn klarer vi det på den måde, at de vigtigste materialer er i haven. Prøv fx at gå en tur i Tillægsordsjunglen, stav rigtigt på kastevæggen, kravl en tur på 120-ordsmuren eller følg 7-tabelsruten.

Vi designer læringshaver, så de passer til jeres institution/skole og giver inspiration til, hvordan de kan bruges. Læs evt. om vores projekt med Louiseskolen i Haderslev.

Time2learn - metodebeskrivelse

I Time2learn er undervisningen oftest individuel, hvilket gør det muligt at tilpasse indhold, tempo og metode præcist til den enkelte elevs behov, læringsstil og forudsætninger. Denne fleksibilitet giver mulighed for at inddrage bevægelse, spil og legende aktiviteter, så vi skaber de bedste betingelser for faglig progression og trivsel.

Vi arbejder med aktiv og praksisnær læring, hvor konkrete materialer, historiefortælling og elevens egne interesser gør stoffet meningsfuldt og lettere at huske. Metoderne kombinerer visuelle, auditive og kinæstetiske strategier, så eleven lærer gennem flere sansekanaler. Læringshaven er ét af flere læringsmiljøer, der giver optimale rammer for ro, koncentration og faglige aktiviteter integreret i leg og bevægelse.

Spil og regellege bruges både til faglig træning og til at udvikle sociale kompetencer som samarbejde, turtagning og respekt for fælles regler. Gentagelserne understøtter indlæring, da faglige rutiner og indhold øves igen og igen, indtil de mestres.

Undervisningen veksler mellem aktiviteter, pauser, bevægelse og ro – både inde og ude – og tilpasses, så den motiverer uden at overvælde. Det trygge læringsrum har fokus på relation, nærvær og tillid, så eleven tør prøve sig frem, lære gennem fejl og opbygge selvtillid. Målet er at skabe motivation og mestring ved at tilrettelægge undervisningen, så eleven oplever succes og gradvist styrker sin selvtillid.

Evidensgrundlag
Time2Learn’s undervisning bygger på veldokumenterede metoder fra international læringsforskning kombineret med egen praksisforskning. Det betyder, at tilgangen ikke kun er udviklet ud fra erfaring, men også er forankret i teorier og undersøgelser, der viser, hvad der virker for læring, motivation og trivsel:

  • Multisensorisk læring – forskning viser, at børn husker bedre, når de lærer via både visuelle, auditive og kropslige kanaler.
  • Aktiv og praksisnær undervisning – studier dokumenterer, at bevægelse, konkrete materialer og virkelighedsnære opgaver øger forståelse og fastholdelse.
  • Leg og spil som læringsredskaber – gentagelser, regler og samarbejde i spil styrker både faglig indlæring og sociale kompetencer.
  • Trygt læringsmiljø – pædagogisk forskning peger på relation, tillid og mestringsfølelse som afgørende for motivation og læringslyst.
  • Natur- og uderumspædagogik – studier viser, at udendørs læring reducerer stress, øger koncentrationen og fremmer kreativ tænkning.

Vores metoder afprøves, justeres og videreudvikles løbende, så de altid afspejler nyeste forskningsresultater og fungerer optimalt i praksis med forskellige elever.

Hvad siger andre fagfolk?