Vejledning for forældre
Det er svært, når ens barn ikke er glad for skolen. Hvordan hjælper jeg? Hvad kan jeg gøre? Hvor skal vi starte?
I Time2learn lytter vi til de problemer, der er hjemme hos jer. Er det matematikken svær at forklare? Konflikter i lektietiden? Er det læsningen, der stadig driller? Eller noget helt andet. Vi tager udgangspunkt i det, du fortæller og hjælper derudfra.
Vi finder spil, bøger og andre supplerende materialer, der passer til dit barns læringsniveau. Vi viser og forklarer, hvordan I kan gøre derhjemme. Vi taler sammen om, hvad der virker, og hvad der ikke dur, så I kan fortsætte derhjemme uden os. Du kan gøre en kæmpe forskel for dit barns læringsmod og læringslyst, uanset om du selv elskede eller hadede at gå i skole.
Hvad siger læringseksperter om spil?
Børn træner sociale kompetencer gennem spil. De lærer at samarbejde og forstå fælles regler. Mens de spiller øver de sig på at give og tage plads, så de får lettere ved at etablere og fastholde relationer. Regellege /spil er derfor gode til at lære at gå i skole og få venner.
Regler, rutiner og gentagelser. Når man skal lære nyt skal der trænes – før man mestrer det. Det kan være en lang sej kamp og hårdt for alle – barn, forældre og lærere. Men her kan spil være et dejligt supplement eller variation. I spil gentages det samme om og om igen – så hver gang man spiller, bliver man bedre og bedre – og pludselig er det, der virkede svært, blevet meget lettere.
Hygge, samvær og nærvær. Når man spiller, er man sammen om noget trygt og godt – Der er regler, så man ved hvad man skal, man er sammen med nogen, der vil. Man kigger hinanden i øjnene og griner og ærgrer sig sammen.
Effektive læringsspil gør skolen lettere
Læringsspil er et oplagt valg til at få vendt negative spiraler som skoletræthed, læsevanskeligheder, eller hvis man bare er ked af at gå i skole.
Det dejlige ved læringsspil er, at børnene ikke er alene om det, der er svært. De kan spørge dig, hvordan de skal gøre i starten og gennem spillet bliver det gentaget igen og igen. Pludselig er det svære ikke så svært længere. Det er en enkel og effektiv lektiehjælp, hvor I samtidig er sammen.
Alle spil er udviklet af læringseksperter, der sikrer at et fagligt område bliver øvet på en ordentlig opbyggende måde.
Kan bruges af alle: Du skal ikke være uddannet lærer for at spille med dit barn. Vi guider dig til, hvilke spil der er relevante for dit barn, så I kan arbejde på det rigtige niveau. Alle spillene har videovejledninger, så det er let at gå i gang med derhjemme.