Børnene i tv-udsendelserne kendte ikke helt almindelige ord. En kom i tvivl om ordet skulder betegnede skulder eller albue. Alle kendte ordene mund, næse, øjne og vidste præcist, hvad det var. De kendte også ordene hage, kind og pande, men kunne blive i tvivl om, hvad der var hvad.

En del tosprogede har et for lille ordforråd på dansk. Når man arbejder med ordforråd, er det vigtigt at ordene ses i en sammenhæng. Vi brugte vores fantasytæppe som fundament i tilegnelsen af ord. Tæppet blev det fælles udgangspunkt, – hvori ordene fik mening. Tæpper er super til børn, fordi der arbejdes sprogligt samtidig med, at man er aktiv og i bevægelse.

Vi bygger et ordforråd op ved hjælp af tæppet og bruger det bagefter i læseindlæringen og skrivning af tekster.

  1. Først læste vi eller forældrene sætninger højt fx ‘Kvinden puster og vinden suser. Hun er blå.’ Så skulle børnene vise, at de forstod, hvad der blev læst højt og skulle placere kortet på den blå kvinde, der er af billedet på tæppet. De tjekkede på billedsiden, om det var rigtigt. Her snakkede vi om hvad puste betyder, og hvad det vil sige at vinden suser.
  2. Næste skridt var, at børnene selv skulle bruge alle de ord, de nu havde styr på hvad betød. Både til læsning og til at skrive sætninger. (Senere digtning og skrivning af historier.)

Sætningerne var først lydrette ord og meget almindelige ord (de 120 ord), dernæst arbejdede vi med stumme bogstaver, andre ikke lydrette ord og ualmindelige vendinger. ‘Smeden slår et sværd’.

Resultaterne kom hurtigt, og børnene fik hurtigt styr på mange almindelige navneord, udsagnsord og tillægsord. Desuden lærte de at nuancere sproget med ikke helt så almindelige ord, fx ‘suser‘.