På Ugelbølle Friskole oplever vi et udbytterigt samarbejde med Time2learn. Vi er som skole meget inspirerede af Time2learns pædagogiske tilgang til undervisning, og hele medarbejderstaben på vores skole har besøgt læringshaven på hjemadressen i Hornslet. Det er således en del af vores udviklingsplaner, at vi på Ugelbølle Friskole vil etablere vores egen læringshave, som tager udgangspunkt i nogle af de principper, som Time2learn baserer sit læringssyn på.

Også i den daglige undervisning har vi et stort kendskab til undervisningsmaterialerne fra Time2learn. I såvel dansk som matematik benytter vi os af en række af de læringsaktiviteter, som er udarbejdet af deres medarbejdere. Det er kendetegnende, at den legende tilgang til læring virker motiverende for især vores indskolingselever.

I en travl skolehverdag kan der være en tendens til, at forældre ikke har den helt tætte føling med undervisningen i skolen og de valgte aktiviteter og materialer. På den baggrund kan jeg se en stor gevinst i, at pakkerne med spil fra Time2learn klubben bliver sendt direkte hjem til familierne. De kan på den måde invitere forældrene ind i et uformelt opgave- og læringsrum med deres barn og medvirke til at skabe et nærvær og en interesse for det, som optager barnet i en skolemæssig kontekst.

Venlig hilsen

Michael Kjær
Skoleleder, Ugelbølle Friskole