Kristine Virén :
“Vi har lige lyst til at give jer en lille hilsen fra os og Sussie fra Brønshøj:-)
Vi har trænet flittigt efter jeres gode råd – selv hele sommerferien har vi kørt en masse gode dansk og matematik-lege for at indhente det forsømte, og det har virkelig givet pote.
Sussie startede op med nye lærere her fra sommerferien, og vi tog hurtigt kontakt til dem for at briefe dem om Sussies udfordringer, og hvordan vi kunne støtte op hjemmefra. Og til stor glæde for os alle, var lærernes melding, at de slet ikke kunne se, at der var nogle problemer for Sussie. Hun lå på et godt niveau i forhold til klassen og var glad og aktiv i timerne.
Vi kan også godt mærke, at det er en helt anden pige vi sender i skole nu ift. foråret. Vi øver stadig derhjemme for at køre videre i det rigtige spor. Men vi er super glade for at vi ”rendte” ind i jer og I hjalp os så godt videre!
Vi ses helt sikkert, hvis det skulle blive nødvendigt:-)
Jeg må indrømme, at første gang jeg var ovre hos jer, der læste jeg også de andres positive udmeldinger, og jeg turde slet ikke håbe på, at det skulle gå os lige så godt, så herligt at det lykkedes.
Har lige lavet divisionsstykker med sussie og det har hun også bare fanget lynhurtigt
Vi gør stor reklame for jer, så vi håber I får en afdeling op at køre i Kbh.”