Når Time2learn underviser og udarbejder materialer sker det med udgangspunkt i de nedenstående teoretikere. 

1) Albert Bandura

Når man oplever succes, bliver man et glad menneske, der trives, og som er motiveret for at lære nyt.

Det engelske begreb “self-efficacy” (selv-tilstrækkelighed) refererer til et menneskes tro på egne evner til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre udfordringer.

Forventninger om mestring:
Ifølge Bandura (1986) har vi en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, der stiller krav, som vi ikke mener, at vi kan indfri.  Hvis vi ikke tror på, at vi vil lykkes, vil vi hurtigt begrænse indsatsen eller give op, når der dukker forhindringer op.

Vi udviser mere mod, når vi tror på os selv
. Når vi derimod har forventninger om mestring, har vi større tendens til at tage udfordringer op, og har større udholdenhed, når vi støder på problemer.

Bandura, A. (1986): Social foundations of thought and action. Englewood Cliffs NJ: Prentice-Hall.

2)  Deci og Ryans

Her skelnes mellem indre- og ydrestyret motivation, hvor indre styret motivation er den ypperste positive form af motivation så at sige. Der ikke er behov for belønning eller opmuntring.

Her er vi fuldt engagerede og yder maksimum i forhold til vores nuværende færdigheder, meget sammenlignelig med flow-tilstanden. For at være indre motiveret skal nedenstående behov være opfyldt.

  • Tilhørsforhold: ved at føle et tilhørsforhold til fællesskabet fx klassen
  • Selvbestemmelse: at sørge for en vis form for selvbestemmelse (modsat lærerstyring)
  • Kompetence: at give følelsen af kompetence (udfordre på det rigtige niveau)

Deci, E.L. & Ryan, R.M. (1985): Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York: Plenum Press.

 

3)   Lev Semyonovich Vygotsky teorier (1896-1934), russisk psykolog.model nærmeste udviklingszone
  1. Den nærmeste udviklingszone. At vi skal tage udgangspunkt i dét sted, hvor barnet er – og vise barnet det næste trin frem imod målet. Den nærmeste udviklingszone er den zone, der opstår mellem, hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning. Det vil sige, at barnet skal udfordres – men ikke mere end, at barnet alligevel skal kunne følge med.
  2. Kan selv: Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling.
  3. Kan ikke endnu: Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted.
  4. Kan med hjælp: Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring.

 

4)   Martin Seligman, amerikansk psykolog
  1. Martin Seligman er ophavsmand til den positive psykologi. Et af hans budskaber er, at en stor del af den konventionelle psykologi har beskæftiget sig for meget med at fjerne svagheder, at gå fra minus til nul. Seligman mener, at psykologien også må tage fat på formål, der handler om at gøre almindelige mennesker stærkere, og om at identificere og fremme stort potentiale. Positiv psykologi handler om at skabe betingelser for trivsel og udvikling, at gå fra nul til plus. Trivsel er både et personligt og et fælles anliggende, der finder sted i kombinationen af at føle sig godt tilpas, have et meningsfuldt liv, have gode relationer og opleve at præstere.

 

5)   Dunn and Dunn: Læringsstile
  1. De psykologiske elementer: Kan du lide at arbejde med en opgave “trin-for-trin”? (analytiker) Eller foretrækker du fra starten, at du kan se formålet med opgaven og se dens helhed? (holist) Går du straks i gang med en ny opgave (impulsiv), eller foretrækker du at sidde at tænke opgaven igennem, inden du går i gang (refleksiv)?
  2. De perceptuelle forcer: Lærer du bedst ved at lytte (auditiv), se (visuel), røre (taktil), eller skal du helst bevæge dig (kinæstetisk), mens du lærer?
  3. De fysiske elementer: Lærer du bedst med eller uden lyd, lys, mad og drikke? Skal der helst være koldt eller varmt i lokalet? Foretrækker du at sidde ved dit skrivebord eller at ligge på sofaen, når du læser lektier? Eller er det lige meget?
  4. De følelsesmæssige elementer: Er du god til at motivere dig selv, når du skal lære noget vanskeligt? Er du god til at holde ud? Er du vedholdende? Føler du stort ansvar for dit arbejde? Har du behov for struktur, når du arbejder?
  5. De fysiologiske elementer: Foretrækker du at småspise og drikke lidt, når du skal lære noget nyt og svært? Arbejder du bedst på bestemte tidspunkter af dagen? Skal du helst bevæge dig, mens du arbejder?
  6. De sociologiske elementer: Arbejder du bedst alene eller i par? Arbejder du bedst, når din lærer eller en anden er i nærheden? Eller har du behov for en blanding? (variation).