Privatundervisning til unge

Her er nogle eksempler på faglige problemer, mange unge får i skolen. Måske kan du genkende et par af dem og/eller har andre, som du ønsker at slippe af med.

  • Er dansk stil det værste du ved?
  • Går det for langsomt i matematik?
  • Er du kommet bagud i engelsk?
  • Skal du have en højere karakter for at komme i gymnasiet?
  • Forstår du hurtigt det nye stof du skal lære og taber interessen for resten?
  • Keder du dig?
  • Kan du ikke koncentrere dig?
  • Bliver du selv forstyrret?
  • Er du træt af skolen?

Hvordan er det?
Du får eneundervisning efter skole og indflydelse på tidspunktet, så du også kan nå dine fritidsinteresser. Hvis du kender en eller flere, der har samme problem som dig, kan I måske følges ad. Det taler I med Time2learn om.

Hvilke lærere vil du få?
Du vil få en lærer, som er særligt uddannet i dit fag og klassetrin. I vil sammen finde ud af, hvor du har huller og lave en strategi. Hvis du er skoletræt i et eller flere fag vil du få nye udfordringer, der vil genskabe din interesse for faget.

Hvad kræves af dig?
Du skal komme til tiden, og hvis vi har aftalt lektier, skal du selvfølgelig lave dem. Og det vigtigste er, at du gerne vil lære mere, så er det ligelyldigt, hvilket niveau du er på fagligt. Hvis du har viljen, skal Time2learn nok sørge for, at du bliver dygtigere.

Kan man være flere?
Ja, på hold eller parvis efter nærmere aftale. Det aftaler du sammen med dine forældre, de andres forældre og Time2learn.

Hvad gør du, hvis du ikke kan lide undervisningen?
Du snakker med dine forældre, og så taler I med time2learn

Hvad får du ud af det?
Du bliver mere tilfreds med dig selv og din skole. Ofte vil dine fremskridt i fx dansk smitte af på de andre fag. Du bliver gladere af at føle faglig sikkerhed, tryghed og dygtighed.