En hel almindelig familie………næsten da.
Vi er faktisk en hel almindelig familie – vi er forældre til 2 fantastiske drenge på 10 og 15 år – som vi nyder at dyrke vores fælles interesse med – atletik – hvilket giver masser af rejser og oplevelser sammen. At være sammen er det vigtigste for vores familie.
Men faktisk har det ikke været nemt…. Kristian har haft mange problemer i skolen og blevet drillet meget p.g.a. dobbelsyn.
Her er vores historie og vores fantastiske slutning med vores dreng som har rykket sig både fagligt, fået selvtillid og troen på at det her – det skal jeg nok klare.
Kristian har altid set dobbelt – eller det vil sige, det fandt vi ud af da han var ca. 5 år. Det var ikke nemt og en noget svær dagligdag for Kristian. Men Kristian har altid været meget positiv – gået til springgymnastik og atletik – har aldrig brokket sig – men livet i skolen var svært for ham. Han blev drillet og havde svært ved at læse og skrive. Han blev opereret første gang da han var 6 år. Skulle sidde 8 uger på sin numse og holde sig helt i ro…….. men trods det var operationen ikke lykkes. Da Kristian var 9 prøvede de at opererer ham igen – samme omgang igen – mislykkes igen.
Da havde vi en meget ulykkelig dreng – på vej hjem fra hospitalet ( med tårer i øjnene ) spurgte Kristian os : Mor – Far: Hvem kan nogen sinde elske sådan én som mig…..! Aldrig har vi været så kede af det.
Årene i folkeskolen var svære og med mange drillerier og mangel på opbakning fra skolens side.
Vi havde på dette tidspunkt fundet en skeleekspert i Holstebro – som vi tog til hver anden måned – trænede øjne hver dag i 1 ½ time….. i et helt år. Intet hjalp. Men som forældre ville man jo rejse til månen hvis det var det der skulle til.
Da Kristian gik i 6 klasse insisterede vi på at Kristian fik en second opinion og denne gang på Rigshospitalet.
Denne gang var forløbet op mod operationen helt anderledes og operationen lykkes. Vi troede, at nu skulle Kristian ” bare ” tilbage i sin klasse og læse og skrive ” deruda ”. Men der tog vi fejl. Kristian kunne ikke læse og skrive som sine jævnalderende – sprogforståelse havde han ikke og får det heller ikke. Han har heller ikke samsyn selv om han øjne sidder lige.
Så der stod vi med Kristian og skulle til at lære ham at læse og skrive…… Kristian fik faktisk en ordentlig nedtur. En nedtur over alt det han fandt ud af at han ikke kunne og måske aldrig ville kunne lære.
I skolen blev drillerierne så voldsomme , at trods samtaler med skolen stod vi ” helt alene ”. 1. Maj 2007 tog vi Kristian ud af skolen, og jeg underviste ham hjemme. Nu var nok nok. Kristian sov og sov – han var færdig og så forfærdelig træt. Vi fik plads på en privatskole til Kristian – han fik en fantastisk modtagelse i sin nye klasse på Kvikmarkens Privatskole en uge før sommerferien. Han startede i 8. Klasse på den nye skole – fik fra skolestart 3 mdr`s hjælp i dansk og sprogforståelse. Han blomstrede op og blev en rigtig glad dreng.
Kristian havde det stadig svært, men der skete små fremskridt. Prøveeksamen i 8. Klasse nærmede sig og det var en hård omgang for Kristian og strengt for ham at læse op til eksamen. Karaktermæssig var det ikke fantastisk – 02, 4 og et par 7 – taller………. Men han kløede på og tabte ikke modet.
Så startede Kristian i 9. Klasse og vi kunne godt bruge én der ligesom kunne hjælpe Kristian med at forklare ham hvad det er han mangler og hvordan han skal formulerer sig. Der hvor han ” knækker nakken” er, når han skal skrive og fortælle. Han fortæller og skriver, som han tænker og ikke i tid og rigtig ordstilling.
I Alt for Damerne som jeg helt tilfældig havde købt i den uge – så jeg en artikel om hjælp til børn og unge der havde det svært i skolen men som absolut ikke er dumme børn men børn der bare skal hjælpes på en anden måde. Jeg ringede med det samme – og sikke en ” velkomst ” jeg fik, da Pernille tog telefonen……. Det var lige det jeg manglede og havde brug for. En der forstod og kunne hjælpe og ikke så det som et problem. Nu er det så lige, at vi bor i Herlev – ca. 10 km uden for København. Heller ikke noget problem.
Pernille fik hurtig arrangeret en meget sød lærer til Kristian og inden for 3 uger kom Birgitte og besøgte os og vi fik alle en god snak om hvad Kristians problem er og hvordan Birgitte bedst muligt kan hjælpe.
Kristian har gået hos Birgitte siden januar 2009 og hvis der var nogen der havde fortalt os for et år siden, at Kristian ville kunne gå op til 9. Klasse eksamen med sådan en ro, selvtillid og klaret sig så flot – ville vi aldrig havde troet på det.
Samtidig har Pernille bedt os om, at ringe og fortælle hvordan det er gået Kristian efter hver eksamen – og det har vi været utrolig glade for og følt, at selvom Pernille har mange elever – så husker hun også den tryghed det er for os (stolte forældre) at kunne fortælle hvor godt det er gået og følge op på tingene selvom Kristian nu er færdig med eksamen.
Kristian er en fantastisk glad og positiv dreng – skal nu på Vejle Idrætsefterskole i 10. Klasse – men selvom han aldrig får samsyn og har de problemer han nu har – er han kommet meget langt og fået en masse redskaber som han nu kan bruge i sin dagligdag – og Birgitte slipper han nu ikke. Det er en aftale. Hvis han får brug for hjælp undervejs i 10. – så har vi snakket med Birgitte om at hun kan se ham i de weekender han nu er hjemme. Drømmen om at komme på HTX efter 10. er pludselig ikke noget uopnåligt – men det han VIL.
Og Pernille ønsker han`s mor nu heller ikke at slippe…….smil. Her i sommerferien skal vi til Skive og så drejer vi selvfølgelig lige forbi og siger HEJ. Stor ros og tusind tak for jeres hjælp, forståelse og betænksomhed over for os – aldrig havde vi drømt om, at stå her med en dreng så glad, og at vi som forældre nu kan sende Kristian af sted med en rygsæk fuld at selvtillid og en tro på sig selv.
Med stort smil og glade hilsener
René og Ann Søgaard Ipsen , forældre til Kristian, 9.kl
