April nyhedsbrev 2011

Time2learn lige nu

Her i Time2learn mærker vi altid forårets komme på et stigende antal elever, der mærker prøver / eksamener nærme sig og derfor får brug for timer helst her og nu. Vi vil meget gerne imødekomme alle hurtigst muligt, og vi har i øjeblikket travlt med at få plads til de mange ‘eksamenselever’. Derudover har vi fået rigtig mange henvendelser efter artiklerne i ”Århus Stiftstidende”, ”Århus Onsdag” og i ”Vores Børn” og vi undskylder, hvis I oplever lidt ventetid i øjeblikket. Se artikler her: http://time2learn.dk/om-os/presse/ .


Besøg af Undervisningsminister Troels Lund Poulsen

Vi glæder os meget til, at vi efter sommerferien får besøg af undervisningsminister Troels Lund Poulsen. Vi ser det som en anerkendelse af de resultater, vi skaber sammen med forældre, elever og lærere. Vi glæder os til at vise ham, hvordan vi motiverer børn/unge, vejleder forældre og selvfølgelig vise vores skønne læringshave .



Sommerkurser i Time2learn’s afdelinger med tydelige faglige resultater

Sidste år havde vi stor succes med at udbyde individuelle kurser i sommerferien. De er målrettet det enkelte barns udfordringer og tilrettelagt efter den enkelte families sommerplaner. Vore kurser er indenfor flere forskellige områder (læsning, tekstopbygning, matematik, sprog og grammatik). Børnene er i alle aldre, niveauet varierer meget, og længden på kurserne er også meget forskellige lige fra dagskurser til 2 uger.



Et eksempel på et 5-dages kursus ser således ud:
 

1. dag: 

Eleven ankommer sammen med mor, far eller bedsteforældre. Der holdes en kort fælles opstart, hvor elev, forældre og lærer afstemmer forventninger. Herefter går forældre (med mindre at barnet ikke er trygt endnu). Målet for de resterende timer er, at barnet får en god oplevelse, og at læreren finder ud af, hvad der motiverer barnet, hvordan han/hun bedst lærer og hvilket fagligt niveau, der skal arbejdes ud fra. Så kan læreren forberede sig målrettet til dagen efter.
 


2.- 4 dag:

3-4 lektioners individuel undervisning målrettet barnet.
 


5. dag: 

2-3 lektioners individuel undervisning. Herefter 1 evaluerings- og vejledningslektion til forældre. Hvad er lært? Hvor har han/hun rykket? Hvordan fortsætter I derhjemme? Hvordan motiverer I jeres søn/datter? Hvilket niveau er han/hun på nu? Hvilke aktiviteter og spil er gode for netop jeres søn/datter?
 



Disse intensive kurser er meget motiverende for eleverne, da der hurtigt er synlige faglige resultater, og negative læringsmønstre vendes til et begyndende positivt mønster.


Ca. 7500 eksemplarer solgt af vores bog

Vi er meget glade for de mange tilbagemeldinger på vores bog ´Legende let´, og at så mange har købt den. Der er solgt ca. 7500 eksemplarer, og den er lige trykt i 3. oplag. 


Flere og flere kurser til lærere/pædagoger, mentorer og skoler

Vi har de seneste måneder oplevet at flere og flere efterspørger vores rundvisninger, kurser i motivation og udendørs læring.  Her er nogle stykker:


Århus Kommune, Børn og Unge har etableret en ”Mentorordning” som et tiltag til at indfri den nationale målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015. Mentorordningen starter i folkeskolens 6.-7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Ordningen henvender sig til en udvalgt gruppe folkeskoleelever med dansk som andetsprog, der vurderes dels at have behov for og dels at kunne profitere af særlig støtte og vejledning for at kunne gennemføre folkeskolen og efterfølgende en ungdomsuddannelse. Mentorerne rekrutteres blandt de studerende ved byens uddannelsesinstitutioner. Time2learn underviser mentorerne i at motivere og hjælpe børn/unge med lektier og faglige udfordringer. Indtil nu har omkring 100 mentorer fået kursus gennem Time2learn.


+camp arrangerer SkoleCamps: ”En SkoleCamp er rettet mod et bestemt fag, fx matematik. Forløbet er intensivt og virker. Kort og godt. Der er plads til maks. 24 deltagere, og voksenholdet tæller i alt 6: en faglig leder og tre undervisere, samt en campleder og en instruktør. De har alle spidskompetencer i netop det, de skal stå for, og underviserne er særligt certificeret hos Time2learn. På en SkoleCamp er fremgangsmåden helt anderledes end i folkeskolen, og indholdet bliver tilpasset efter deltagernes interesser og niveau, og alle øvelser og materialer er gennemarbejdet eller udvalgt af Time2learn.” Læs mere på http://www.pluscamp.dk/forside/skolecamps/


Skoler sender læsevejledere, specialundervisningslærere og andre lærere på inspirationskurser i vores læringshave. Her er hovedfokus at gøre udviklingstrin lettere at overkomme, og at præsentere hvordan vi hjælper børn med store blokeringer, vise aktiv undervisning og få nye ideer til at gøre træningsarbejde sjovere, og ikke mindst hvordan vi vejleder forældre.


Studietur og salg af bog i USA

Denne sommer tager vi til USA for at lære mere om læringsmiljøer. Vi skal besøge forskellige skoler og se/høre meget mere om, hvordan de skaber lærerige omgivelser indendøre. Tilgengæld vil de gerne høre og lære mere om Time2learns undervisningsmetoder og udendørs læring. Det glæder vi os meget til, og mon ikke vi også får nogle fine nye materialer med hjem og en aftale om at afsætte vores bog på det amerikanske marked?


Vi søger lærere i hele landet

Vi får flere og flere henvendelser fra forældre, der ønsker undervisning til deres børn fra hele landet. For at imødekomme disse henvendelser hurtigst muligt, søger vi dedikerede lærere, der er interesseret i at indrette et faglokale i deres hjem og undervise herfra. Det vi tilbyder er et seriøst og stærkt koncept, der virker, - og ikke mindst opbakkende forældre, børn der gerne vil blive bedre til noget og chanchen for at gå i dybden med den enkelte elev. Send en mail og CV på info@time2learn.dk 


Materialeudvikling

Vi er i øjeblikket også i fuld gang med at udvikle læringskasser til dansk. Disse kasser kommer i 3 niveauer til træning af danskfaglige områder både indenfor det læste sprog, det talte sprog og det skrevne sprog. Alle vi dansklærere i Time2learn arbejder på fuld tryk og kommer med de bedste ideer og input(s) til at gøre kasserne bedst mulige, så forældre bliver guidet og får hjælp til at træne de rigtige områder med deres børn på det det rigtige tidspunkt, i den rigtige rækkefølge på en motiverende måde. Det er et stort stykke udviklingsarbejde, der tager lang tid at færdiggøre fuldt ud, men det er spændende og sjovt:-).


Nyheder fra Time2learn Silkeborg og Time2learn Herning

http://time2learn.dk/silkeborg/ 


Nyheder fra Time2learn Århus

http://time2learn.dk/arhus/



Mange forårshilsner fra


Pernille Brinch

Time2learn

3 maj, 2011 af Pernille Brinch

Leave a Reply